CSR


Godgørende og almennyttige formål

Vi giver en del af vores overskud til godgørende og almennyttige formål, hvor vores bidrag gør en forskel for andre. Vi har et særligt fokus på at bidrage til en bedre tilværelse for svage og sårbare i vores samfund.


Derfor støtter vi op om:

  • #enmillionstemmer

  • Det danske paralympiske team frem mod OL 2020

  • Juleaften for psykisk sårbare


Benny i #enmillionstemmer T-shirt

#enmillionstemmer

Vi støtter gruppen og kampagnen #enmillionstemmer. Under hashtagget #enmillionstemmer deler pårørende til mennesker med handicap eller psykisk sårbarhed deres historie. 

Mere end en million mennesker er direkte berørt af handicap eller psykisk sårbarhed. Dertil kommer alle pårørende. Alle er de under pres og nærmest usynlige på den politiske dagsorden, men det skal være slut. Derfor viser de deres virkelighed til politikerne under #enmillionstemmer.


Det danske paralympiske team frem mod OL 2020 

Vi støtter parasporten i Danmark, fordi vi ønsker mere fokus på og medieomtale af idræt for handicappede. Vores håb er, at det øgede fokus på rollemodeller kan inspirere andre handicappede til at dyrke mere idræt.


Juleaften for psykisk sårbare

Den 24. december arrangerer Foreningen til Jobskabelse for Psykisk Sårbare (FJOPS) juleaften for unge og ældre psykisk sårbare, syge eller hjemløse, der ikke har mulighed for at holde jul sammen med familien. Arrangementet foregår eftermiddag og aften på STU i Brønshøj.

Elever fra en skole for psykisk sårbare sætter julemiddagen op for andre psykisk sårbare. Vi støtter op om, at de unge elever kan gøre noget godt for andre og hinanden. Sammen sikrer vi, at psykisk sårbare har et fællesskab juleaften.